Du kan godt ligge på sofaen og stadig være på arbejde indeni
Vi forbinder ofte restitution med at holde pause. At sætte sig i sofaen, tage en fridag eller gå tidligt i seng. Men kroppen restituerer ikke nødvendigvis, bare fordi vi holder op med at bevæge os.
Men du kan altså godt ligge helt stille på sofaen og samtidig være på arbejde indeni.
Tankerne kan køre. Kroppen kan være spændt. Følelser kan være aktiverede. Og nervesystemet kan stadig være orienteret mod den næste opgave, den næste mail eller det næste problem, der skal løses.
Når kroppen befinder sig i en vedvarende kamp-flugt-tilstand, bliver restitutionen sat kraftigt i baggrunden. Derfor handler genopladning ikke kun om at stoppe med at gøre noget. Det handler om at skabe de betingelser, hvor kroppen oplever tilstrækkelig ro og tryghed til at vende opmærksomheden indad.
- Restitution er mere end at holde pause
Når nervesystemet er i høj aktivitet, er kroppen i højere grad rettet mod den ydre verden.
Hvad skal jeg gøre?
Hvad skal jeg reagere på?
Hvad forventes der af mig?
Er der noget, jeg skal passe på?
Det kan være nødvendigt og hensigtsmæssigt i perioder. Problemet opstår, når kroppen sjældent får lov til at skifte gear.
Restitution handler derfor ikke kun om, hvor mange timer du holder fri, men også om hvilken tilstand kroppen befinder sig i, mens du holder fri.
- Kroppen kan være presset fysisk, psykisk eller mentalt
Der kan være mange forskellige grunde til, at kroppen bliver ved med at være i alarmberedskab.
Den fysiske dimension kan handle om smerter, spændinger, sygdom, for lidt bevægelse, for meget træning eller andre fysiske ubalancer. Hvis kroppen hele tiden oplever, at der er noget fysisk, den skal håndtere, kan det være svært at finde helt ned i ro.
Den psykiske eller følelsesmæssige dimension kan være noget helt andet. Måske føler du dig ikke anerkendt af din chef. Måske bliver noget i dig hele tiden trigget i bestemte relationer. Måske mistrives dit barn, eller der er følelser og bekymringer, du ikke har fået taget hånd om.
Og så er der den mentale dimension: tankerne og det kognitive arbejde. Mange mennesker bruger næsten hele deres arbejdsdag på at analysere, planlægge, løse problemer, svare på mails og træffe beslutninger. Hovedet er konstant i gang, mens kontakten til kroppen bliver mindre og mindre.
Tre meget forskellige former for belastning – men alle kan være med til at holde systemet i et højere gear.
Vejrtrækningen hænger tæt sammen med vores tilstand.
Når vi skal handle, præstere eller reagere hurtigt, vil vejrtrækningen ofte blive mere aktiv. Indåndingen fylder mere, vi kan komme til at holde vejret, og kroppen bygger spænding op til det, vi skal gøre.
Når vi føler os rolige og trygge, bliver vejrtrækningen typisk friere og langsommere. Udåndingen kan få mere plads, og kroppen får mulighed for at slippe noget af den spænding, vi har bygget op.
Derfor kan bevidst arbejde med vejrtrækningen være en meget enkel måde at hjælpe opmærksomheden væk fra den ydre verden og tilbage til kroppen.
Ikke som endnu en opgave, du skal præstere i – men som en måde at signalere: Lige nu behøver jeg ikke løse noget.
Lidt poppet sagt kan vejrtrækningen være en måde at “hacke” sig ind i sit eget nervesystem på. Det kan være ekstremt effektivt, fordi du via vejrtrækningen kan påvirke kroppens spændingsniveau og skabe mere ro indefra. Det kræver dog, at du har en vis kontakt til og kontrol over din vejrtrækning – ellers risikerer den bare at følge det tempo, resten af dit system allerede er i.
- Den ydre verden kalder – men du behøver ikke svare hver gang
Mailen lander. Telefonen vibrerer. En kollega spørger. Teams blinker. Kalenderen minder dig om det næste møde.
Den moderne verden er fantastisk til at få vores opmærksomhed.
Spørgsmålet er, om du styrer din opmærksomhed, eller om omgivelserne gør det.
Hvis du svarer på en mail, hver gang den tikker ind, bestemmer den ydre verden konstant, hvad dit næste fokus skal være. Det samme gælder notifikationer, sociale medier og beskeder.
En enkel løsning kan være at skabe mere struktur. Måske besvarer du kun mails på bestemte tidspunkter. Måske lægger du telefonen væk i perioder. Måske planlægger du små pauser, hvor du bevidst vender opmærksomheden mod kroppen og vejrtrækningen.
Det handler ikke om at lukke verden ude. Det handler om selv at vælge, hvornår du vender dig mod den.
- Find dit eget rum uden krav
Restitution ser ikke ens ud for alle.
For én person kan en lang, rolig løbetur være stedet, hvor systemet falder til ro. For en anden vil den samme løbetur føles som endnu en præstation.
Nogen finder ro med strikketøjet i sofaen. Andre i skoven, i haven, gennem meditation, musik eller ved bare at sidde stille.
Det afgørende er ikke aktiviteten i sig selv.
Spørgsmålet er:
Hvor kan du være uden hele tiden at skulle præstere, løse, bevise eller reagere?
Det er ofte dér, din genopladning findes.
- Mennesker påvirker også dit nervesystem
Prøv at være nysgerrig på, hvordan din krop reagerer på forskellige mennesker.
Hvordan føles det at være sammen med din partner? Din familie? Dine børn? Din chef? Forskellige kolleger?
Nogle mennesker kan vi være sammen med uden at skulle være noget bestemt. Vi behøver ikke præstere eller beskytte os. Vi kan ganske enkelt være.
Andre relationer kan aktivere noget i os. Måske spænder kroppen op. Måske begynder tankerne at køre. Måske mærker vi irritation, usikkerhed eller følelsen af ikke at være god nok.
Det betyder ikke nødvendigvis, at relationen er forkert. Men kroppens reaktion kan fortælle os noget vigtigt om, hvor meget energi relationen kræver af os.
Er du ovenikøbet meget nysgerrig, kan du ofte blive endnu klogere ved at vende blikket indad: Hvad er det i mig, der bliver aktiveret her? Og er der noget, jeg selv kan ændre for at skabe mere ro i relationen? Det gør ikke alt til dit ansvar, men det kan give dig større handlefrihed.
- Vi har brug for både den indre og den ydre verden
Målet er ikke at være parasympatisk og afslappet hele tiden.
Vi har brug for evnen til at vende os ud mod verden. Arbejde, skabe, løse problemer, løbe stærkt og reagere, når livet kræver det.
Men vi har også brug for at kunne vende hjem igen.
Til kroppen. Til sanserne. Til roen.
Tidligere var der naturligt lange perioder uden skærme, notifikationer, kunstigt lys og en konstant strøm af information. Når mørket faldt på, blev mulighederne for aktivitet og stimulation ganske enkelt færre.
I dag kan den ydre verden kalde på os næsten hele døgnet.
Mails. Nyheder. Streaming. Sociale medier. Arbejde. Beskeder.
Derfor bliver vi i højere grad nødt til selv at skabe de pauser, som tidligere opstod mere naturligt.
- Spørg dig selv: Hvornår får jeg lov til bare at være?
Du behøver ikke trække dig fra verden for at få et sundere nervesystem.
Men du har brug for en balance.
Tid til at være rettet udad og handle – og tid til at vende indad og mærke.
For restitution handler ikke kun om søvn, fridage og ferie. Det handler også om de små øjeblikke i hverdagen, hvor kroppen mærker:
Der er ikke noget, jeg skal løse lige nu. Jeg er tryg. Jeg må godt give slip.
Måske er det derfor værd at spørge dig selv:
Hvornår på min dag får min krop egentlig lov til at vende opmærksomheden indad?
