Det er ikke underligt at der bliver forsket meget i emnet – at være lykkelig. For hvem vil ikke gerne være lykkelig. Vi kigger tit på andre og tænker ”gid det var mig”, for de har da, alt de kunne drømme om.
Men er lykken mon at have det hele?
Eller skal vi bare tænke positivt for at blive lykkelige?
Måske det er generne, der afgør vores lykke?
Inden vi kaster os over forskningen, vil jeg lige slå et slag for Hella Joofs fantastiske ”Rub og stub”-regel fra bogen ”Papmache reglen”: Når du går og tænker, at du hellere ville have en andens liv, så overvej om du er villig til at give afkald på ALT du er og har, for at få den andens liv – med alt hvad det indebærer. Chancen for at du pludselig ser en masse godt i dit eget liv, er nu ret stor!
SIMPELT OG EKSTREMT LIVSKLOGT!
Men hvad siger forskningen så om lykken?
Aktiviteten i vores venstre frontallap har en ligefrem proportional sammenhæng med vores følelse af lykke. Dette menes at være medfødt og udgør ca. halvdelen af vores lykkefølelse. Nogle er medfødt mere melankolske, andre er født med latter og smil. Dette kan muligvis sammenlignes med at have talent for en sport eller ej. Hvis du øver dig intenst, kan du blive ufattelig god til nærmest alt, men verdensmester bliver du kun, hvis du har fået de rette gaver med fra naturens (og dine forældres) side.
Hvad så med de resterende 50 %? Jo, de 10 % udgøres af vores rammer og omstændigheder. Det er måske overraskende for nogle, at vi ikke er voldsomt meget lykkeligere når vi har vores drømmehus og drømmebil, har fundet den perfekte partner og har råd til at tage på drømmerejsen.
Dette forklares med begrebet HEDONISTISK TILPASNING. Kort fortalt går det ud på, at vi opnår en kortvarig lykkefølelse, når vi får vores drømmebolig, vinder i lotto eller bliver gift. Noget er mere langvarigt end andet, for eksempel kan man forvente en øget lykketilstand i 2 år efter sit bryllup. (Hvilket ikke forhindrer nogle i at blive skilt inden for det første år, eller være pjattede med hinanden selv længe efter guldbrylluppet, men statistik gør det nu bare nemmere at tale overordnet om tingene). Efter en vis tid har vi vænnet os til denne nye tilstand, har neutraliseret lykkefølelsen, og er på jagt efter nye ydre omstændigheder til at gøre os lykkelige. En jagt der for mange mennesker aldrig ender.
MEN MÅSKE JAGTEN VILLE HØRE OP, HVIS DE BLEV KLAR OVER, DET HAR LANGT STØRRE EFFEKT PÅ LYKKE, INDRE LIVSKVALITET OG GLÆDE, AT FOKUSERE PÅ DET DER UDGØR DE SIDSTE 40 % AF OPBYGNINGEN AF LYKKEFØLELSEN!!
I bogen ”The how of happiness” fortæller Sonja Lyubomirsky om resultaterne af sin forskning om lykkelige mennesker.
Den rigtig gode nyhed er, at du ikke er afhængig af et godt udseende, et velbetalt job eller masser af prestige. Derimod er det mest væsentlige at tilegne sig visse former for adfærd, der understøtter lykken.
- Plej dine relationer til dine venner og familie
- lær at udtrykke taknemmelighed for det du har og er
- vær god til at hjælpe andre
- vær optimistisk
- hav langsigtede mål og ambitioner, som kommer fra en indre motivation
- lev efter dine værdier
- nyd livets glæder
- motioner hyppigt
- lev i nuet og tænk mindre
- vær stærk, når livet byder på bump på vejen
Der er efterhånden mange undersøgelser der påviser mange positive effekter af de ovenstående kompetencer og handlemåder. Dette gør sig gældende i forhold til lykke og også i forhold til sundhed i den forstand, at mennesker der formår at gøre ovenstående, bliver mindre syge, lever længere og kommer sig hurtigere efter sygeforløb.
Nogle af elementerne giver mere eller mindre sig selv, så derfor vil jeg gå lidt selektivt til værks i gennemgangen.
Taknemmelighed og optimisme
- At udtrykke taknemmelighed kan gøres på flere måder. For nogle kan det ”bare” være en ustruktureret evne til at værdsætte de små og store ting, som livet giver, mens det for andre falder mindre naturligt. Her kan det være en god ide at bruge en fast praksis, som med tiden vil danne nye kredsløb i hjernen, som gør det naturligt. Neuropsykologen Donald Hebb sagde de berømte ord ”neurons that fire together, wire together”: Har vi tilstrækkelig mange gange forbundet tanken om vores børn eller en hvilken som helst anden dejlig ting med en ophøjet følelse af lykke og glæde, samtidig med at vi lader et stort smil brede sig om vores læber, så vil kroppen til sidst reagere reflektorisk når vi tænker på den dejlige ting, og uden vi skal gøre en indsats, starte en kaskade af positive følelser og reaktioner.
En struktureret praksis kan f.eks. være en eller flere af følgende:
- Skriv 5 ting du er taknemmelig for hver aften inden du går i seng.
- Mediter i 10 minutter mens du gentager for dig selv alle de store og små ting, som gør dig taknemmelig. Smil og mærk følelsen mens du tænker.
- Hver gang du oplever små og store gode ting i hverdagen, så sig højt eller inde i dig selv noget i stil med ”Wauw hvor fantastisk, tak for det”.
At være optimistisk kan være et meget åbent begreb, så lad os her konkretisere det. En optimist kan defineres som en der ser problemer som ”forbipasserende”, ”afgrænsede” og ”med årsag i ydre faktorer”. I modsætning hertil ser pessimisten problemer som ”vedvarende”, altså som noget der altid vil være så galt som nu, ”gennemgribende”, altså som noget der ”ødelægger det hele”, og som ”personligt”, altså noget der er personens egen skyld.
Den totale modsætning vil altså være mellem ”det problem vil jeg altid have, det vil gøre hele mit liv hårdt, og det er i øvrigt min egen skyld”, og så ”den udfordring er snart klaret, og det er jo i øvrigt også kun noget der påvirker når jeg er sammen med en specifik kollega, og forårsaget af nogle rammer, der sikkert vil ændre sig.”
Ved at øve dig i optimistens karakteristika kan du altså, parallelt til ovenfor, skabe nye neurologiske netværk, som vil gøre det mere og mere naturligt og nemt at opfatte tingene i et nyt og lysere perspektiv.
Tag selv styringen og øv dig til mere lykke!
Der kunne sættes mange ord på alle de andre egenskaber ved lykkelige mennesker, men her vil jeg nøjes med at konkludere, at vi som mennesker har en enorm mulighed for at påvirke vores egen lykke uden om alle de materielle goder, som vi ofte jagter. Ja faktisk kan vi blive mere lykkelige ved at stoppe jagten og koncentrere os om nuet. Vær til stede, vær taknemmelig, mærk efter hvad du dybest set vil. Og husk at alt kræver træning, også at blive lykkelig!