Vidste du, at vi i dagens Danmark modtager lige så mange input i vores sanseapparat på én dag, som man for 400 år siden gjorde på et helt år?
Stress er mange ting! Det kan være akut stress, og det kan være kronisk stress. Det kan være fysisk betinget stress, eller det kan have årsag i følelsesmæssige eller mentale ting. Stress kan komme af positive begivenheder som nyt arbejde og familieforøgelse, og så kan det selvfølgelig have sin rod i dårlig ledelse eller sure børn.
I body-SDS regi skelner vi desuden mellem leverstress, som er en indadvendt stressform, der kan munde ud i depressive tilstande, og hjertestress, som er en udadvendt stressform kendetegnet ved arbejdsnarkomani og ekstremt højt energiniveau indtil, man ”rammer muren” og ofte falder om med et ordentligt brag.
Den akutte stress vil jeg ikke i denne omgang sige meget om. Man kender den på, at en pludselig voldsom begivenhed på et øjeblik kan vende op og ned på vores verden, og det reagerer kroppen selvfølgelig på. Både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Det kan være fødsler eller fyringer, tab eller traumer
Kronisk stress vil jeg til gengæld gerne siger meget mere om. Det vil jeg, fordi rigtig mange mennesker i vores vækstsamfund er ramt af en underliggende stresstilstand uden at have den mindste bevidsthed om det.
Meget tit er vi udsat for en umærkelig langvarig belastning på grund af rigtig mange input. Måske endda fra en belastning, som vi opfatter som noget positivt, men som alligevel på den lange bane tærer på kroppens ressourcer, øger vores udskillelse af stresshormoner og langsomt får kroppen til at spænde mere og mere op.
Er du opmærksom på din tilstand? Det kan være interessant at holde øje med nogle af de første tegn, som kan betegnes som adfærdsmæssige ændringer.
Det kan være tegn som en følelse af tidsknaphed – en meget udbredt følelse i det travle karrieremenneske eller den travle børnefamilies liv, men ikke desto mindre et vigtigt tegn på en underliggende stresstilstand i kroppen. Det kan også være behov for adspredelse. Altså alle de ting vi laver for at undgå at mærke os selv, for eksempel et stort behov for at kigge på en skærm med hurtig underholdning. (Dermed bestemt ikke sagt, at det at se fjernsyn i sig selv er et stresstegn). Og så er der dem, der reagerer ved at miste lysten til mad – og dem der reagerer ved bestemt ikke at miste lysten til mad og søde sager.
Det næste niveau af ændringer er det, man kan kalde psykiske ændringer. Her er der tale om mindre tålmodighed, kort lunte, let til tåre, følelsen af konstant at være bagud, mindreværdsfølelser, tankemylder mm. Afhængig af hvilken type person man er, kan symptomerne være indadvendte eller udadvendte. Dette gør i øvrigt også en stor forskel på den tilgang, vi inden for Body SDS har til behandlingen.
Først som det sidste skridt, der muligvis først kommer efter mange års underliggende stress, kommer de store fysiske symptomer. For mange mennesker er det her virkeligheden rammer. Det er nu mange begynder at overveje deres virkelige værdier og mål i livet, fordi prisen for at leve det ”moderne liv” simpelthen er for høj. Det er nemlig ikke sjovt at blive ramt af nedsat immunrespons, dårlig fordøjelse, hovedpine, allergier eller øget inflammation, der som bekendt kan føre til et hav af meget alvorlige lidelser.
Men nu er det ved at være for sent! For man ændrer ikke bare uden videre mange års stille nedbrydning af kroppen. Ved at ændre vaner og levevis samt ved at sætte tempoet ned kan man selvfølgelig skabe mange positive ændringer, men ændringerne skal helst ske så tidligt i processen, at kroppen aldrig når at blive ramt af de værste fysiske symptomer.
Men tænk hvis du nu reagerede allerede på de tidligste symptomer. De subtile tegn på at du skal sætte farten ned. Det ville være at gøre dig selv en enorm tjeneste! For på den lange bane, kan selv små stresspåvirkninger få store konsekvenser.
